ForsideSøskende fortællerForældre fortællerErfaringer fra fagfolkHjælp og støtte

At slippe børnene fri

Det er vigtigt at man som forældre, hjælper børnene med at frigøre sig fra krav for forventninger. Ansvaret skal løftes fra deres skuldre. Når det sker, ser man ofte at børnene træffer kloge valg af sig selv.

Gunnar Eide, Familieterapeut fra Kristianssand fortæller:

Mange søskende bliver jo enormt ansvarlige, både over for deres søskende, forældre og omgivelser. Mange gange til stor glæde for deres forældre, ikke mindst fordi der i situationen kan være brug for, at alle medvirker til at løfte. Jeg synes, det er vigtigt at give børnene anerkendelse for den kompetence, som de har udviklet, at de er så hjælpsomme, som de er og at de er så gode for deres familie. Jeg synes dog samtidigt også, at det er vigtigt, at man som voksen ser på, om de tager for meget ansvar. Har de for mange ting om ørerne og i deres tankeverden, hvis, hvordan kan vi så tage noget ansvar fra dem uden at give dem dårlig samvittighed

 Vi skal som forældre blot hjælpe dem på en naturlig måde, at blive optaget af sig selv og sine egne behov. Og nogle gange må man som voksen gøre det via tydelige meddelelser: ”…det tager jeg mig af, det finder jeg ud af – det er flot, at du har tænkt på det, men jeg skal nok ordne det”. Eller det kan jo være, at man har været igennem lidt svære tider, og man kan så siger til barnet. ” Nu er vi kommet igennem og det har været hårdt for os alle, nu trænger vi til at tænke lidt på os selv hver især”.

Jeg husker en pige på 14-15 år, som havde en skizofren storebror, som boede for sig selv. Familien havde aftalt, at det var hendes opgave at besøge ham hver onsdag og lørdag. Hun gjorde, hvad hun var bedt om – eller syntes, hun ikke kunne undslå sig for. Hun fortalte mig, at hun syntes, at det var tungt, en pligt og samtidig havde hun utrolig dårlig samvittighed. Vi talte om det og derfor også om muligheden for, at hun talte med sin bror om det. Det gjorde hun så, og han reagerede ved at sætte hende fri. Han sagde til hende:”… du kan komme, når du har lyst”. Det førte til, at hun sjældent kom to timer om onsdagen og tre om lørdagen – men i stedet kommer hun forbi næsten hver eneste dag efter skoletid for at sige ”Hej, hvordan går det?”. Hvilket hun gjorde, fordi hun havde lyst og fordi hun nu havde fundet sig egen naturlige relation til sin bror.

Jeg tager eksemplet frem, fordi jeg på mange måder mener, at det er vigtigt, at vi som forældre tør sætte vores børn fri fra de krav og forventninger, vi har til dem. Vi må give dem muligheden for at kunne stille op men også for at kunne trække sig igen. Vi må ikke være bange for at sætte dem fri – det som sker er, at de tit selv tager nogle kloge valg. Mange søskende har jo netop lært at tage kloge valg. Men de har måske mest gjort det på andres vegne, og så kan det tage lidt tid, inden de finder ud af at gøre det på egne vegne – så der bliver reel balance.