ForsideSøskende fortællerForældre fortællerErfaringer fra fagfolkHjælp og støtte

Gå langsomt frem

Ifølge Gunnar Eide – Familieterapeut fra Kristianssand – er det vigtigt at man som forælder eller fagperson går langsomt frem når man åbner op for snakken om det, der kan føles svært. Han fortæller:

Jeg tror, det er vigtigt at forstå, at hvis der alvorlige problemer i familien, så kan der udvikle sig en form for beskyttelses landskab, hvor man undlader at tale om egne følelser og tanker, fordi man vil beskytte hinanden. Man bekymrer sig. Forældrene tænker: kan jeg snakke med barnet/børnene om det og det, hvordan vil det påvirke dem, hvordan gør jeg det rigtigt. Omvendt tænker børnene: jeg vil ikke bekymre far og mor, de har nok i forvejen. Man vil beskytte dem man elsker og landskabet vokser derfor over tid, indtil det kan blive en hel mur af usagte formodninger, som man aldrig får kommunikeret til hinanden. Og den dag man som forældre så ønsker … eller at der opstår situationer, hvor man bliver nødt til at tage hul på tavsheden, så kan det blive meget vanskeligt. Dels fordi man måske savner erfaring for en sådan snak med barnet eller børnene, og dels fordi det hele pludselig kan vælte frem.

Jeg tror derfor, at det er vigtigt, at man som voksne for åbnet en lille dør ind til dette landskab og at man hjælper barnet til at gøre det samme. At man sammen træder ind, for stille og roligt at erfare, at man godt kan tale om det, som ellers kan være svært og sårbart. Det kan f.eks. gøres ved, at den voksne begynder at dele sine tanker og dilemmaer med barnet på en forsigtig måde. F.eks. ved at sige: ”Jeg gør mig mange tanker om, hvordan det må være for dig, at have en storesøster som ikke er som alle andre, og som kræver megen tid. Jeg tænker nogle gange på, om du synes, at det er svært, at vi f.eks. skulle have mere tid til dig …. eller om du nogle gange er sur og vred, fordi din storesøster er, som hun er. Jeg har hørt at nogle børn har det sådan, jeg har også hørt at andre børn slet ikke har det på den måde – hvordan er det i grunden for dig?”

Jeg synes, at det er vigtigt, at man på den måde signalerer en nysgerrighed og interesse for barnets tanker og følelser. Samtidigt er det vigtigt, at vi sætter børnene fri, så vi ikke pådutter dem problemer, de ikke føler, de har. Så jeg anbefaler, at man f.eks. bruger det med at sige, jeg har hørt, at der er børn som har det sådan og sådan, men jeg har også hørt det modsatte. Så børnene får mulighed for helt frit at fortælle, hvordan de egentlig selv har det. Og man skal huske ikke at presse på, for at nu skal alt tales igennem en gang for alle. Man skal gå forsigtigt og sætte pris på de skridt, man tager sammen.