ForsideSøskende fortællerForældre fortællerErfaringer fra fagfolkHjælp og støtte

Grin sammen

Psykolog Nina Bøg Jeppesen råder til at forældre og børn er at skabe gode rammer for samtalen. At tage sig tid til hinanden og ikke mindst at grine sammen – også af det alvorlige. Hun fortæller:

For børnene kan det være svært at fortælle forældrene, hvad de går og tænker, fordi de måske opfatter deres tanker som værende ”forbudte”. Dertil tror de måske, at de er de eneste i hele verden, der kunne finde på at tænke sådan. Og de har måske ikke erfaringen for, at man i det hele taget kan tale om sådanne forhold.

Jeg tror, at det er vigtigt, at man som forældre bruger et narrativt afsæt i samtalen med barnet. At man får understreget, at det ikke er nogens skyld, men at vi har et problem herhjemme, nemlig handicappet i sig selv. Dermed også sagt, at det heller ikke er bror eller søster med handicappets skyld.

Jeg tror, at man tit får den bedste samtale, hvis man ikke forsøger at presse på, men i stedet giver sig tid til at blot at være sammen.

At gå eller køre en tur – for det er tit, når man sidder og vender næsen den samme vej, at man får hul på det med at snakke sammen. Når man blot er sammen, falder talen mere frit. Jeg tror heller ikke, man skal bore for meget, men lade barnet selv komme frem og mærke, at det at samtale kan være en rar ting.

Jeg tror desuden, at det er godt, hvis forældrene også selv fortæller, at de heller ikke synes, det er lige nemt altid.  Så bliver det noget, som er tilladt at tale om i hjemmet. At det f.eks. godt nok kan være træls at skulle til lægen fem gange på en måned, at man nogle gange har lyst til, at det her handicap ikke boede i vort hus osv. Så bliver det mere legalt at tale om de følelser. Ligesom vi i søskendegrupperne har en legende tilgang til at tale om problemerne, så tror jeg også, man som forældre skal gribe den indfaldsvinkel. Det alvorlige kun jo også godt være komisk til tider. En god latter sammen er ikke dårligt.