ForsideSøskende fortællerForældre fortællerErfaringer fra fagfolkHjælp og støtte

Børnenes signaler

Ifølge Vibe Neidhardt – rådgiver og leder af søskendeaktiviteter i Center for Autisme – er der en række signaler man kan være opmærksom på:

Fra undersøgelser ved vi, at søskende kan få stresssymptomer og almindelige trivselsproblemer, som vi også kender fra andre områder. Det kan være de får hovedpine, ondt i maven, og har svært ved at koncentrere sig i skolen. Årsagerne hertil kan være mange: at man tit skændes derhjemme; at de påtager sig et for stort ansvar; at forældrene er meget kede af det; eller et så enkelt problem som at få ro og plads til at lave sine lektier.

Jeg kan huske en dreng på 8-9 år, som havde en handicappet lillebror, der fyldte meget i hjemmet.  Storebroderen kunne ikke have sit værelse i fred og det var tydeligt, at han havde brug for at være sig selv. Han ville gerne have en lås på sin dør, men det synes forældrene var dramatisk/voldsomt. Et andet eksempel var, at lillebroderen var meget dominerende ved middagsbordet. Og derfor følte storebror ikke, at der var hverken tid eller plads til ham. Forældrene mente, han bare var rigtigt sur på sin lillebror, men det som drengen oplevede, var at han følte sit personlige rum invaderet. Omvendt ville han meget gerne i kontakt med sin lillebror. Han tog tit initiativ til, at de skulle lave noget sammen, fodbold, cykle m.v.  Men det var ikke et behov, som lillebroderen havde. Det sårede storebror, han følte sig afvist. Det virkede svært, uanset hvad han gjorde. Derfor blev han mere og mere irriteret på lillebroderen. Jeg hjalp derfor familien med at formulere nogle fælles rammer for de to brødres samvær.

Mange søskende kan have en følelse af at blive overset, fordi man savner opmærksomhed. Resultatet er, at man prøver at finde sine egne veje. Hvilket kan betyde, at man ikke tager kammerater med hjem eller ikke er særligt meget hjemme. Det kan også være, at man overtager den adfærd som en søskende har, fordi man har opdaget, at det giver opmærksomhed. Så prøver man, om det virker. Eller måske prøver man at gøre alt, som man tror forældrene gerne vil have man skal gøre, og på den måde at tiltrække sig deres opmærksomhed. Børnene tager ansvaret på sig.