ForsideSøskende fortællerForældre fortællerErfaringer fra fagfolkHjælp og støtte

Til søskende

Mange børn, som har søskende med handicap, fysisk eller psykisk sygdom har brug for at identificere sig med andre i samme situation. Det kan de f.eks. få mulighed for gennem søskendegrupper. Men der findes også en række bøger og film rettet mod børn som har søskende med handicap eller sygdom. De kan være en god hjælp til at åbne op for at snakke om de svære følelser.

For børn som har søskende med autisme findes desuden hjemmesiden www.autizme.dk, hvor børnene kan stille spørgsmål til en brevkasse og chatte med hinanden.

Nedenfor finder du tips til film, bøger og læsestof, der er værd at give børnene:

“Så himmelsk anderledes”
Filmen skildrer den 12 årige Rebecka og hendes lillebror Jonathan, som har en svær hjerneskade. Rebecka kæmper med skolekammeraternes stirrende blikke, voksenverdenens medlidenhed og sine egne modstridende følelser. Filmen er skrevet og instrueret af René Bo Hansen og Katarina Boberg. Katarina er mor til Rebecka og Jonathan. “Så himmelsk anderledes” er produceret af Nordstjernefilm & TV og Pimento Film & Produktion. Du kan se klip fra filmen under søskende fortæller. Kom bag om filmen og bestil den på www.nordstjernefilm.dk.

“Rim og remser om Tom og Trille”
En billedbog i farver om far, mor og Tom, som får en lillesøster, de kalder Trille. Trille kan hverken tale eller forstå hvad andre siger. Teksten er skrevet på vers. Af Gunilla Bergström 1980. På dansk ved Marie Svendsen.

”Min bror er handicappet… Det er min også!”
En bog fra Videnscenter for bevægelseshandicap. Bogen rummer en række personlige beretninger om søskendeforhold i forbindelse med CdL-syndromet. Bogen henvender sig først og fremmest til familier med et eller flere medlemmer med handicap. Efter en kort beskrivelse af syndromet og søskende byder bogen på interviews og personlige beretninger. Bogen koster omkring 148 DKK og kan bestilles på www.attika.dk.

“Ensam på Innsidan”
En bog af Ann-Marie Alwin. I bogen fortæller børn, unge og voksne om det svære ved at vokse op med en bror med handicap, fysisk eller psykisk sygdom. Bogen er fra 2008 og udgivet af CURA Bökforlag AB. Du finder citater fra bogen under søskende fortæller.