ForsideSøskende fortællerForældre fortællerErfaringer fra fagfolkHjælp og støtte

Bekymring

Mange søskende til børn med handicap eller sygdom er bekymrede for deres bror eller søster. De er bekymrede når deres søskende er alvorligt syge og de bekymrer sig om hvad der skal ske i fremtiden.

I filmklippet fortæller Rebecka blandt andet om dengang hendes bror Jonathan blev født.

Andre børn fortæller:

Evelina 16 år og Martin 14 år, søster og bror til Mats 9 år med Autisme og ADHD:

Evelina: Han kommer måske til at bo på et hjem i fremtiden. Hvem kommer og besøger ham, hvis mor og far dør? Sådan noget tænker jeg på. Vi kan jo ikke bare være ligeglade med ham, hvis han bor et andet sted. Det ville være tarveligt! Sådan tænker vi nok begge to.

Martin; Ja selvfølgelig.

Evelina: Vi kender ham jo bedst. Man bliver jo f.eks. nødt til at vide, at han ikke kan græde. Mats viser ikke med tårer, at han har ondt. Hvis han bløder, bliver vi nødt til at sige til ham, at han har slået sig og hente et plaster, ellers virker det, som om at han er ligeglad.

Anna 17 år, søster til Johan 21 år med ADD:

Jeg vil ikke tænke på, at det i fremtiden bliver sådan eller sådan. Jeg håbede og havde forventninger i lang tid. Jeg blev bare meget skuffet, når det ikke blev, som jeg troede. Nu vil jeg ikke have nogen forventninger. Selvom jeg har det, ubevidst. Det er meget svært. Jeg vil ikke tænke på det!

Eleonora 19 år, søster til Anders 16 og David 22 år med Autisme:

Hvis mine forældre dør, så vil jeg bo i nærheden. Og hvordan ville det ikke være, hvis mine forældre ikke fandtes og jeg skulle tage mig af det hele? Alle de der møder, som de bliver nødt til at gå til omhandlende skole, fritid, assistance, kørsel og så videre…. Sidde i telefonkø til kørselsordningen… al den tid det tager! Hvordan ville det ikke blive?  Jeg kunne aldrig finde på at lade dem i stikken, jeg ville altid sørge for, at de havde det godt med personale og bolig. Hvor jeg end kommer til at bo, vil jeg altid tænke på, hvordan de har det og tjekke op på, om alt er godt.