ForsideSøskende fortællerForældre fortællerErfaringer fra fagfolkHjælp og støtte

Søskendekærlighed

Selvom det nogle gange er svært at have en bror eller søster med handicap eller sygdom, er søskendekærligheden for det meste stor.

Se klippet fra “Så himmelsk anderledes”, hvor Rebecka og Jonathan læser godnathistorie sammen.

I bogen “Ensam på insidan” fortæller andre børn om deres tætte forhold til deres bror eller søster.

Louise 11 år, søster til Peter 8 år med ADHD:

Han synes om mig, Og hvis mor og far bliver sure på mig, forsvarer Peter mig! Det kan jeg li´! Nu kan vi gå på kompromis nogle gange, det gik ikke før i tiden. Peter siger også: ”Vi kan vel gå på kompromis”, når vi vil forskellige ting. Det synes jeg er godt. Han er rigtig sød, når han er glad. Så synes jeg, at han er en god lillebror.

Eleonora 19 år, søster til Anders 16 og david 22 år med autisme:

Jeg kan jo godt li´ mine søskende, selvom de larmer. Nogle gange har jeg tænkt på, at jeg gerne vil arbejde med handicappede børn. Jeg kan godt li´ sådan nogle børn, for de er ærlige i deres måde at være på og viser deres følelser. Det kan jeg godt li´! Normale børn synes jeg nogle gange er lidt forkælede. En sommer var jeg på sprogkursus i England og boede hos en familie og dér fik børnene alt, men var stadig ikke tilfredse.  Når Anders får en is, viser han med hele kroppen, hvor lykkelig han er. Så bliver jeg også glad.