ForsideSøskende fortællerForældre fortællerErfaringer fra fagfolkHjælp og støtte

Støtte fra andre

Mange søskende til børn med handicap eller sygdom har brug for støtte fra andre. Det kan være fra kammerater, forældre, en klasselærer eller andre børn, der er i samme situation som man selv er.

I filmklippet taler Rebecka med sin veninde Charlotte.

Andre børn fortæller hvordan søskendegrupper, en hest og en veninde er en god støtte:

Carl 10 år og Linus 8 år,  brødre til Isabell 12 år med Aspergers syndrom:

Vi snakkede og fik lov til at stille spørgsmål i søskendegruppen og lavede også nogle sjove ting. Det var sjovt at lege der. En gang lavede vi chokoladeboller og sidste gang puttede vi fløde på vafler. Vi snakkede også om tvang. Isabell skal altid lukke døre og tænde og slukke for Tv-et. Når vi kører i bil, skal vi altid køre den samme vej, når vi skal hen til hendes skole, ellers bliver hun sur.

Alice 12 år, søster til Per 10 år med ODD:

Jeg plejer at sætte mig i stalden ved hestens hoved og lave mine gloser. Det er så stille og dejligt. Kun hestelyde og så lugter det så godt.

Axel 13 år, bror til Sanna 15 år med Tourettes syndrom og Autisme:

Der er kun én, der ved, hvordan jeg har det. Min kusine. Hun forstår mig og det er rigtig dejligt. Hendes bror har ADHD. Han er irriterende men ikke så ond. Men hun og jeg er rigtig gode kammerater. Vi har det sjovt sammen. Det er godt, at hun findes.