ForsideSøskende fortællerForældre fortællerErfaringer fra fagfolkHjælp og støtte

Især til fagfolk

Som fagperson kan du først og fremmest gøre en forskel for børn, som har søskende med handicap, fysisk eller psykisk sygdom, ved at sætte fokus på søskenderelationen. Du kan tale med både børn og forældre om, hvordan det er at være bror eller søster i familien. Og du kan tale med dine kollegaer om, hvordan I kan være med til at støtte søskende. Én mulighed er at starte en søskendegruppe eller et søskendenetværk.

Hvad er en søskendegruppe?

Søskendegrupper består typisk af 8-14 børn, som er nogenlunde jævnaldrende. I nogle tilfælde er grupperne inddelt efter deres søskendes diagnoser.

En søskendegruppe styres af en – to gruppeledere, som mødes med børnene et par timer efter skole ca. hver 14. dag. De fleste gruppeledere er pædagoger, socialrådgivere eller psykologer.

Gruppeforløbene strækker sig over et halvt – et helt år. Derefter oprettes en ny gruppe og forløbet starter forfra.

Hvorfor oprette søskendegrupper?

Formålet med søskendegrupperne er:

  1. At give børn viden om deres søskendes handicap eller sygdom
  2. At give børn redskaber til at håndtere svære situationer i hverdagen
  3. At give børn psykosocial støtte og hjælpe dem til at forstå deres følelser
  4. At give børnene et fællesskab og tilhørsforhold til andre i samme situation – og derigennem opleve identifikation og genkendelse

Søskendegrupper giver børnene mulighed for at udveksle erfaringer under strukturerede rammer, som ikke opstår når børnene er ’overladt til sig selv’. Grupperne fungerer også som et frirum, hvor det handler om de raske børnog deres følelser – ikke om deres søskende, som typisk får og kræver meget opmærksomhed.

Hvad laver man i en søskendegruppe?

I søskendegrupper lærer børnene om deres søskendes handicap eller sygdom og om at håndtere hverdagens problemer.

Der er ingen færdig opskrift på en søskendegruppe – aktiviteter og forløb afhænger i høj grad af de børn, der deltager i gruppen. Men her er nogle tips og gode erfaringer fra ledere af søskendegrupper:

  • Aldersspredning har både fordele og ulemper. Jævnaldrene er bedst til at svare på hinandens spørgsmål. Omvendt kan yngre børn lære af ældres erfaringer og ældre tvinges til at formulere sig klart for at yngre kan forstå dem. Hvis der ikke er nok børn til at lave søskendegrupper med lille aldersspredning, kan man evt. gennemføre nogle aktiviteter i mindre aldersopdelte grupper hver gang søskendegruppen mødes.
  • Der kan være stor forskel på erfaringer og oplevelser afhængig af hvilke diagnoser børnenes søskende har. Det kan være en god idé at inddele børnegrupperne efter diagnoser, hvis det er muligt.
  • Leg, spil, brevkasser som gruppelederen selv laver eller lignende er gode til at åbne op for samtaler omkring søskendeproblematikken – der er ikke så meget på spil, når de svære spørgsmål og problemstillinger generaliseres gennem lege og fiktive brevkasser.
  • Lad kun forældre deltage første og eventuelt sidste gang i gruppeforløbet – søskendegruppen skal være et frirum for børnene.
  • Sørg for at holde mange pauser – børn har svært ved at holde sig i ro længere tid. Desuden handler søskendegrupperne også om ’bare’ at være sammen med andre børn i samme situation.
  • Skab en hyggelig og afslappet stemning så børnene har lyst til at komme – f.eks. ved at sørge for boller og saftevand eller andre snacks under hvert møde.
  • Aktiviteter ud af huset fungerer godt. De giver positive oplevelser, styrker fællesskabsfølelsen og giver gruppelederne mulighed for at se børnene agere i en ny kontekst.
  • En gæst, som selv har en bror eller søster med handicap eller fysisk/psykisk sygdom, kan fortælle om sine egne erfaringer og svare på børnenes spørgsmål.
  • Afslut gruppeforløbet med en særligt spændende aktivitet eller en fest, hvor børnene laver mad og hygger sig sammen og får sagt ordentligt farvel til hinanden.

Hvordan kommer jeg i kontakt med børn og forældre?

Du kan få kontakt til deltagere i søskendegrupper gennem de sagsbehandlere, der er tilknyttet barnet med handicap eller fysisk/psykisk sygdom. Sagsbehandlerne skal være informeret om søskendegrupper og motivere forældre og børn til at tage mod tilbuddet.

Også bruger- og pårørendeorganisationer er gode rekrutteringskanaler. De kan være med til at sætte fokus på søskendeproblematikken blandt deres medlemmer.

Som leder af en søskendegruppe, kan man desuden vælge at tage på et indledende hjemmebesøg, for at lære barnet og familien bedre at kende og samtidig sikre at barnet vil få udbytte af at deltage i gruppen.

Hvor kan jeg få mere viden om søskendegrupper?

Servicestyrelsen har udviklet en værktøjskasse – blandt andet med en handleguide til søskendenetværk og et eksempel fra Herlev Kommune. Se Servicestyrelsens hjemmeside.

Du kan også læse om erfaringer fra Uppsala i Sverige i pjecen her.